1918-05-20

2 Pintsedag (alene) 1918
Kære Haakon og Frida. Ja! nu er jeg virkelig en Haan
for Herren og der er ikke mere Tilgivelse for mig at vente i denne Verden. Jeg forstaar dette godt. For se nu. Først rejste jeg uden at sige Adjø! og tak for al Godhed og mente at I vilde allegevel bære over naar i saa mig igen med Yanna i Haanden og med lidt Pintseglød i Fjæset til Yansens Ære. Men ikke hvad der nu er sket: Gløden erhvervede jeg med bare een eneste Dags straalende Solskin. Jeg er i Dag rød som en Bonderose af den allerdybeste Farve, men Yanna derimod svigter simpelthen. Nina fik Mavepine og Feber og Moderen blæste saa som rimeligt er Manden for Barnet og nu sidder jeg her i et Værelse med! to ”dobbelte"
Ægtesenge. - Ja saadan forekommer det mig da, og føler mig saa utrolig latterlig og fjantet.
I Morgen tidlig damper jeg ogsaa ad København til ikke fordi Nina er daarlig (jeg har talt med Yanna i Telefonen) men fordi jeg maa nu snakke lidt med hende igen og høre om mine Forhold hjemme

[s. 2]
og saa kommer vi herop begge to om ca 3 Uger til Kristiania, jeg til Bergen.
Vi skal nok finde ud til Jer, |hvor I saa end til den Tid monne være| om i da ikke frabeder jer al Besøg paa Grund af min utrolige Lumpenhed. Men i Vorherres Navn jeg gjorde det i god Tro! Det! at jeg rejste pludselig.
Endnu engang et foreløbig Farvel og Tak for mig.
Eders hengivne
Kai