1921 marts?

Kære Haakon. Tak for tilsendt Brev og forskelligt. Jeg er meget henrykt over at komme til at figurere i Eders fornemme K.K. - det synes jeg det er. Jeg synes mine Noter kunde være trykt lidt mere petit. gjort lidt mindre af sig i det Ydre, maaske nok i den forfængelige Ide, at det saa havde virket saa meget stærkere. fordi jeg mener hvert Kvidder jeg siger og synes der er Fornuft i det - lad det saa skorte i Udtrykket - jeg er jo ikke vandt til at skrive. Naa men det var maaske typografisk blevet stygt. Jeg er meget glad over at Du synes om det og takker Dig for Mas med Korrektur. Men I "Redaktioner"! er nu nogen Djævle at vi aldrig kan faa læse Korrektur selv! Det var det første jeg skrev om til Harry Fett - den pæne Mand - ellers! - Og foruden et Par almindelige hvor Brølere hvor I staver "store Ord" med smaat - hvilket naturligvis er ligegyldigt er der een aldeles forbandet Fejl. Nemlig under Billedet "Vorherre puster o.s.v." der staar der nu trykt: "- - - Gruppe i Kalksten under Arbejdet i Atellieret!" Og i den Note jeg har sat mest Klang i fortæller jeg netop om den samme Gr. !i! Attelieret og praler med hvordan den virkede !der! "ragende fra Gulv til Loft"!! i Modsætning til nu paa Galleriet her hvor den

[s. 2]
staar ad Helvede til. |Paa Billedet staar Fi. paa Stenhuggeriet.| Jeg vil nødig kværulere eller lave extra Bryderi, men kan der gøres noget ved det? Et andet Sted forekommer et Hjørne der "smitter over" i Stedet for snitter over, men det kommer vist af at jeg i Manuskriptet har haft den fortræffelig Ide at stave snitter med to n.ner. Resten er iøvrigt fortræffeligt og jeg er ganske rørt over alle de store Billeder I ofrer paa mig.
Tak eller[s] for alt godt. Kan det ikke rettes det med "Atellieret" maa det jo tages med Sindsro. Nu er jeg snart rask igen og tror med uopslidelig O[p]timisme at det dennegang er for Alvor i Orden. Saa vil jeg ud og være
"Naturalist". Til Paris. London. Amerika o.s.v. Have min Gerning til at bunde i min Dag! saa kan Du og Harry Fett - hvis Sag det maaske er - om en 500 Aar gaa og lave "Stil-præget" - om i gidder - for vor Tid. Det er ikke min Sag. Og efter min Mening ingen god Kunstners Sag. Skidde være med Stil og nu har vi haft nok af Isme éen og 'Isme' en anden. Det var "Negativisme" hele Historien |og Træthed|. Jeg har sat Ordet omhyggeligt i Anførselstegn for det gjorde det positivt at ryste hele Posen saa godt sammen at vi var -eller |bliver| nødt til at prøve at hitte os selv ud af Klumpen, hver især. Vi kan da for Fanden ikke nu om Dage lave

[s. 3]
Kage- og andre Fade om i spidskirkeligt gothisk Vinduesbuestil - med den Religiøsitet (Bordben o.s.v.) vi raader over. Eller Fetishtilbedelse i Niggerskulpture[r]. Eller Thorvaldsen - det sølle Pjok - og han gik dog efter noget af det vi kunde føle som Skønhed i os selv og de Piger, vi holdt af at liggge hos. Tænk en græsk Figur!!! Jeg husker en oj! oj! oj! Og alle Træk-Skelettet-op-Ismerne! har jo bare glemt at det imaginære Spil er meget mere levende. Nej! lad dem saa være talentfulde mange af de massesugestionerede og ogsaa - holdte af Spekulanterne, dem var der mange af. Jeg vil Verden over med "Naturalisme". Født af Hverdagen og stille den lige for Næsen af alle Ismerne. Jeg har ogsaa sat Naturalisme i Citationstegn for man kan jo ikke det. Men man kan prøve at være naturlig og lade være at glide med Strømmen. Tværtimod at slaas lidt med de andre. Faa god Kritik af de ikke sugestionerede. Misundelse og Øretæver sikken en herlig Verden saa.
Det som er mig en Glæde naar jeg er ude at se Kunst er at se næsten samme Grad af Kærlighed til en Form gaa igen til Tider saa langt tilbage som hos Niggere eller Mexikanere - jeg vil ikke snakke om Indere - den samme Kærlighed som jeg har hentet mig hos Mutter Natur pr Kærtegn af en sød Kvinde

[s. 4]
pr Styrke hos en Mand hvor det gik i Fællig med anden Egenskab jeg kan beundre. Med andre Ord Kærlighed saa tæt saa den bliver liggende i Erindringen. I det Hele at se at vi paa Tegn |i vor Tid| kan føle Ens med de fremtrædende Herrer eller Epoker ned gennem Tiderne fra al Verdens Lande i "naturalistisk" Fornemmelse for Tingene ikke i Smaating men helt - Selvopholdelsesdrift. Kønddrift. Meddelelsesglæde - det er for mig den røde Traad gennem alle Tider. Stilpræg - naar jeg ikke aldeles tydelig kan notere mig deres Haandværkersnedighed f. Ekspl. i den "lange" Gothiktid hvor højtsiddende Skulpturer foruden de lange Halse og Lemmer har korte Laar, gjort i nøje Forhold til Kirkens hele Bredde, kort-fremdrejende Skuldre, at de ikke skal dække for Ansigterne eller gøre Figurene uklædelige korthalsede, |den Slags Ting. Den Slags naturlig "fødte" Durkdrevenheder! Ting som jeg synes Ordet Stil! er altfor pænt et Ord til - ja altsaa Stilpræg kommer for mig i 6-7 Række. Det kan man maaske læse sig Aarstal af, men - jeg keder mig ogsaa af afskaarne Blomster!! Nej! men Du gode Gud jeg ligger her og rabler et langt Brev. Det var fordi Dit elskværdige Brev med Din Slaa-i-Bordet-Skrift - fik mig til at huske paa de lange Rinskvinstimer i Bergen hos Dig og Frida hvor vi havde det hyggeligt med |saa| lang Snak, at jeg glemte mit Skvatblødende Hyl-

[s. 5]
ster og følte mig halv Helt og evnende en Masse Ting. Det var yndige Timer. Selv for en Mavebløder som jeg var. Gud! hvor var jeg syg den Vaar deroppe. - Og rask! bandede de Lærde paa at jeg var! Saa blev jeg til en ynkværdig Neurasteniker i min egen Fornemmelse, noget nær det værste jeg vidste. Saa kom der Gud være lovet en kraftig Blødning igen og fortalte at min "Pære" var god nok, om end Kødet o.s.v. Saa igen var jeg rask! de Lærde bandede |igen| og igen følte jeg mig hundesyg. Ogsaa igen en Bl. saa jeg var lige ved at gøre min Slutningskompliment. Og nu endelig efter l6aar Forløb i det Hele har de skaaret ikke alene Saaret men hele den gamle Udgang væk! Og nu føler jeg mig "rask". Selv om jeg er svag. Det var som om jeg havde slugt min egen Dødsdom, der sad og trykkede Sidebenene og saa en skønne Dag slap den ud af nat. Vej.
Nu paastaar de Lærde at jeg nu endelig skal kunde taale Dit og Dat, Stød i Maven a la Rambok, Medlemskort af "Den grønne Bænk" brække Benene paa Fodtur i Fjeld og paa Ski. I det hele tage[t] komme af med Livet paa en sund og god Maade. Der skal bare gaa en to, tre Maaneder.
Hils Frida l000 Gange og Hr. og Fru Gieg en Masse. Hilsener fra Jans en Masse.
Eders hengivne Kai.
St. Lucas St. (liggende derfor den jaskede Skrift).