1921-03-29

29. 3. 21
Kjære gamle Haakon. det er mig ikke mulig at udfinde, hvad det er, du siger, "jeg kan gi", men det er rigtig at jeg var nervøs, da jeg skrev, fordi jeg syntes det saa saa svinagtig vigtig ud, at Kai skriver om sig selv, som om han ikke synes Christensen, som skriver om alle de andre, skulde være god nok for ham. Men det var min personlige fornemmelse - jeg havde bare talt i telefon med Kai dengang. - og det skal du saamen ikke skænke en tanke, desuten er det vist dumt og urimelig av mig. Jeg blev "kone-nervøs" - Og det om billederne var idioti, - der er billeder nok, - men jeg mente, at der saa

[s. 2]
i Carl V. Petersens tekst vilde ha været plads til et par - f.eks. Lille Leda og Askepot, men alt er sikkert bare nervøsitet fra min side. Og sae er jeg altfor fort til at fare løs, uden at tænke mig ordentlig om. Ikke være "gal i kodet" paa mig for det, er du sød, og du ved, at der findes ikke i denne verden - en eneste ting, stor eller liden, som skulde kunne komme mellem vort venskap, hverken med vold eller list.
Originalbillederne er kommet vel frem. Tak. - Husk ogsaa en Ting, jeg saa "Kunst og Kultur heftet" et minut - saa blev det sendt til Kai, og deroppe har han laant det ud - saa jeg har ikke set det mer. Kanske er jeg ganske uenig med mig selv, naar jeg ser det igjen. - Carl V. har sendt sin antikkel saa den maa være kommet væk, naar Harry Fett ikke har den. - Kai er ude i sit atelier og arbeider - skal til Kristiania og avlevere og avsløre Klavenes - desværre ser det ud til at jeg ikke kan være med. Jeg er ulykkelig over

[s. 3]
det, men mine unger har ingen folk her nede, som kan se til dem og bare tjenestepigen, som blir herrer i et hus, der tar ungerne, som et onde hos jeg[?]. Kanske er jeg lidt gal i omsorgen for de unger. Nu faar vi se, om jeg alligevel tvinger mig selv og [...] med.
Saa Haakon er vi nu lige gode venner igjen
Din hengivne
Yanna