1918 juli?

Kære Haakon.
Vorherre alene ved for hvor længe siden jeg skulde have skrevet til Dig og sagt dig Tak for alle de Fotografier Du sendte mig men - - - ! (alle disse sædvanlige Undskyldninger!)
Jeg var jo i Kristiania engang igen efter sammen med Yanna og vi skulde jo have været ogsaa til Bergen men det blev en Fiasco. Yanna længtes mest hjem igen efter Ninsen og gled da ogsaa ad Gaarde længe før rimeligt. Jeg derimod blev hængende ved en Buste af Nansen

[s. 2]
som er adskilligt bedre end de Billeder Du muligens har set i Bladene. Den er temmelig stor og var vældig morsom at moddelere. Nansen selv var en hel Oplevelse. Foruden den havde ogsaa en lille Danserindestatuette af Klavenes'es lille Datter sine Kløer i mig og en Buste i Gibsen af Klaveness selv. og saa endelig da den store Opgave som jeg skal i Gang med nu til hans Have. Det bliver saa forfærdelig morsomt og jeg kan faa Afløb for en stor Mængde oppesparede Lyster fra min fortidige Rom- og Pompeirejse. Der saa jeg

[s. 3]
de mest vidunderlige Mosaiker i Stenstumper, det skal praktiseres her paa en stor Terrasse. Tre Ulve der flænger en hel Hjortefamilie: Far, Mor og Barn. Saa en Venusfigur i Marmor. Hun har faaet Æblet og ved nærmere Besigtigelse opdager hun at Lønnen for hendes naturlige Yndigheder er - en lille Unge i en Melons Størrelse. Jeg er sikker paa at jeg kun i ringe Grad foregriber "Mythologiens" Gang. Da der jo staar skrevet at Damen noget senere indgik Ægteskab med den Udkaarende. Er det ikke rigtigt? Naa saa i fladt Helleløb ned mellem Træerne og dernede i en tempellignende Ramme to store

[s. 4]
Figurer. "Vinden der kysser Vandfladen". Det lyder da banalt! Men "Vandet" bliver en Pigefigur der sætter sig paa Hælene bagud uden Støtte ellers og paa hendes Læber staar Vinden som en Mand med Fart i. Han staar paa sine egne Læber i et fast Kys og hans Hæle hænger frit i Luften. Saa gik det banale af det, ikke? Naar de er færdig med at "kysses" synker Frugten eller vel rettere "Frøet" til Bunds og naar Barnet er færdigt kommer det gamle trofaste Flodsvin - en fin gammel vaad Jordemoder op til Overfladen med den nyfødte i sine dybe Nakkefolder. Endelig bag om "Templet" sidder "Nøkken" i Vand over Anklerne og a-

[s. 5]
kompagnere hele Redeligheden.
Det er vel overflødig at fortælle at jeg lægger Kinden fast til den store Hjælper: Arkitekturen for at faa Størrelser og Linjer til at give sig mest muligt ud.
Jeg glæder mig saadan til al den Sjov og elsker naturligvis Klaveness en Masse fordi han giver mig saa megen Virksomhed til Næverne.
Den lille Unge i Venus'es Haand er en præsis Paralel til den i Dyrets Nakke
Hils Frida l0,000 Gange og Griegs, fra Yanna og mig og Nina.
Din hengivne Kai.
Tror Du at jeg for egen Regning kan faa Billeder af Dysserne Du ved. Det var saa vidunderligt at se. Saadan Skulptur. Kan jeg??