Menu

Kai Nielsen

1915 oktober?

Afsender

Kai Nielsen

Modtager

Haakon Shetelig

Transskription

Kære Haakon og Frida.
Først Fruen! Hjertlig Tak for Brev og Lykønskning. Ja! vel! nu er jeg faktisk ude af de mange krogede Gader og har den vide Mark liggende ret ud for mig. Det er nu en henrivende Følelse! og Tak fordi det glæder Dig [rettet til: Jer]. Vi glæder os til mange Ting her baade til Udstillingen i Kristiania og 3 Uger efter i Stockholm og saa her bagefter. Vi haaber pas Succes (baade skandale og serieus) saadan som en Udstilling jo bør blive - og saa glæder vi os jo rigtignok til ::: Naada!! Janna er saa tyk som en almindelig Vejtromle jeg har indlagt Elektrisitet i hende og vi bevæger os i det hele nu kun artificielt. Vi er meget pragtfulde at se paa naar vi majestætisk paa vor rullende Basis bevæger os ind mellem Menneskemylret og undgaar selvforstaaet ikke en Del smigrende Opmærksomhed.
[tegning af Janna på hjul med Kai staaende på ryggen af hende]
Det skal blive ordenlig festligt med den norske Udstilling. Dette bliver kun en kort Bulletin og jeg slutter nu med at fortælle og dette i særlig Grad til Professoren at jeg har faaet min Udstilling udsat til !! 10 Marts !! Billederne skal jeg nok faa i Orden. Tak! og jeg skriver om nogle andre Ting i næste Uge.
Eders hengivne Kai
og 500 Hilsener fra Janna

Fakta

Brev

Dansk

København
Bergen

Ny Carlsberg Glyptotek, Kai Nielsen-arkivet